Firmaets ABS og startspærre
Du går ikke på kompromis med sikkerheden i din bil. Men hvordan ser det egentlig ud i din virksomhed. Hvordan er sikkerhedsniveauet her? I tilfælde af brand, vandskade, strømsvigt? Og hvordan er fi rmaet garderet mod uønskede gæster? Både de fysiske og de elektroniske.
Brand er hver mands herre...
Næsten halvdelen af alle virksomheder, der rammes af brand, eksisterer ikke mere få år efter branden. Selvom virksomheden er forsikret, koster det meget dyrt ikke at være på markedet i en periode. Det er derfor rettidig omhu at sikre sig med et godt
brandalarmsystem, som med intelligente detektorer slår alarm ved røgudvikling og temperaturstigninger. Brandalarmen kan samtidig lukke branddøre, starte sprinkleranlæg og alarmere brandvæsnet, så skaderne minimeres mest muligt. Den del af din elinstallation, der forsyner edb, sikkerhedssystemer, kommunikations - og alarmanlæg bør udføres med brandsikre kabler, der kan fungere selv ved høje temperaturer. Den øvrige elinstallation bør have halogen- og PVC-fri kabler, som hverken udvikler
giftige eller ætsende dampe. Når teknikken svigter Det går nok - sådan tænker de fl este, men har du regnet på hvad det koster, hvis hele virksomhedens computernetværk og telefoner holder op med at virke, fordi strømmen en dag forsvandt? Så tæller hvert minut indtil strømmen er tilbage, og ofte koster et nedbrud tabt data, fordi systemerne er blevet brutalt afbrudt. Hvis du vil sikre dig mod den slags dyre oplevelser, så kan en veldimensioneret UPS, med batteribackup sørge for, at edb og telefonanlæg altid virker som det skal. Lad Comfort Installatøren gennemgå dine kritiske systemer og give et tilbud på en driftssikker løsning.
Indbrud og hærværk
Desværre stiger antallet af indbrud år for år, og tendensen er tydelig, at det går ud over de virksomheder, som ikke har en effektiv tyverialarm. Tyvenes udbytte er sjældent et problem for virksomheden, men derimod har tyvenes hærværk, med ildspåsættelse, væltede reoler og åbne vandhaner, ofte store omkostninger til følge. Hvordan er din virksomhed sikret imod indbrud? En
moderne indbrudsalarm kan holde øje med hele virksomheden og slå alarm til en vagtcentral, hvis ubudne gæster nærmer sig. Tilkobles systemet tågegeneratorer er der store chancer for, at tyveknægtene opgiver deres forehavende inden de overhovedet kommer ind i bygningen. En moderne alarm kan samtidig, oven i købet trådløst, overvåge at teknik som pumper, motorer osv. fungerer som de skal - også om natten.
Et system - flere funktioner
Hvis du lægger en plan for sikringen af din virksomhed, kan du opnå en række gevinster idet systemerne kan tjene fl ere formål samtidig. For eksempel kan de sensorer der slukker lyset og sparer energi når ingen personer er i rummet, efter fyraften fungere som bevægelsessensorer for alarmsystemet.
Sikker styring
Intelligente BygningsInstallationer - IBI har hovedsagelig været anvendt til private boliger. Men IBI giver endnu større fordele i erhvervsbygninger, kontorer, hoteller, uddannelsesinstitutioner mv. Her kan den intelligente styring virkelig dirigere hele orkestret med store og varierende belysninger scenarier, klimaanlæg, varmesystem, køleanlæg og persienner. Ved at integrere IBI med adgangskontrol eller tyverialarm, får du et komplet anlæg, hvor der er en rationel udnyttelse af alle faciliteter fra sænkning af temperaturen og tilkobling af tyverialarm om natten, til adgangskontrol og aktivering af persienner i dagtimerne.
Bygningen kender dig
I den intelligente bygning, med integreret sikkerhed, bliver du modtaget som en god bekendt. Så snart du er godkendt af adgangskontrollen ved indgangen, sørger systemet for, at frakoble tyverialarmen og sætte ventilationen i gang på dit kontor. I vinterperioden skrues der op for varmen på kontoret, og samtidig tændes lyset automatisk hele vejen hen til dit kontor, hvor lyset selvfølgelig tændes i samme sekund du træder ind ad døren. Når solen i løbet af dagen begynder at skinne ind gennem dine vinduer, rulles persiennerne ned og lyset reguleres til et passende niveau. Det er roomservice, som gør arbejdslivet mere behageligt, men også mere produktivt og attraktivt.
Spar på energien
Med en integreret løsning er der i høj grad mulighed for at spare på el- og varmeregningen. Når f.eks. den sidste medarbejder forlader bygningen og giver adgangskontrollen besked til IBI systemet om, at bygningen nu skal overgå til nat-drift, betyder det, at alt lys i hele bygningen slukkes, ventilations- og klimaanlægget stoppes og temperaturen sænkes. I dagtimerne holder styringen øje med, at der ikke brænder lys i lokaler uden personer, og samtidig tilpasses lysstyrken mængden af indfaldende lys fra vinduer. Alt afhængig af bygningens indretning og daglige funktion kan energibesparelsen blive på helt op til 10%. Få et løsningsforslag med en beregning af energibesparelsen hos Comfort Installatøren.
Adgangskontrol og overvågning
Industrispionage foregår ikke kun i kriminalfi lm. Mange virksomheder er baseret på specialiseret viden som konkurrenter måske vil betale mange penge for. Elektronisk adgangskontrol og overvågning af edb-systemet kan afsløre forsøg på tyveri af data.
Har du åbent hus hver dag?
Mange virksomheder har en effektiv tyverialarm, som holder alle ubudne gæster væk om natten, men om dagen kan hvem som helst gå lige ind i udviklingsafdelingen. Desværre er der nogle, der benytter sig af den manglende sikkerhed og begår indbrud ved højlys dag, og stjæler varer eller information - vel at mærke uden, at du overhovedet opdager det.
Fingeraftryk åbner døren
Et adgangskontrolsystem sætter virkningsfuldt en stopper for uønskede personer på virksomheden, uden at dagligdagen bliver besværlig for medarbejderne. I princippet er en adgangskontrol en elektronisk lås, hvor der anvendes et chipkort, eller fi ngeraftryk, og kode for at åbne døren. Den helt store fordel ved systemet frem for almindelige låse er, at du slipper for at installere nye låse, hvis en medarbejder mister sin nøgle. Medarbejderen tildeles blot en ny digital kode uden at der gives køb på sikkerheden. Adgangskontrolsystemet, der hele tiden holder styr på hvem der er i virksomheden, også afdelingsvis, kan integreres i et komplet system med tyverilarm og IBI.
Forebyggende TV
Erfaringerne fra de seneste års statistikker viser, at TVovervågning får mange tyveknægte til at holde sig langt væk. Knivskarpe billeder og lyd fra bevægelige kameraer er særdeles afslørende, for personer med uærlige hensigter. Billeder og lyd samles på en ”smart” harddisk, hvor du lynhurtigt kan fi nde frem til de afgørende situationer. Via internet er det muligt, at se TV billederne on-line fra en hvilken som helst position, herunder et kontrolcenter med vægtertjeneste. Comfort Installatøren
foretager gerne en inspektionsrunde på virksomheden og udarbejder et tilbud til dig på en effektiv TV-overvågning.