Luft er det vigtigste brændstof
Vi ved alle at vi bør drikke to liter vand om dagen for at holde kroppens væskebalance i orden og opnå størst mulig velvære. Men tænker vi også på at frisk luft er endnu vigtigere for vores velvære og kroppens ydeevne. At vi indtager mere luft, selv målt i kg, end mad og drikke.
10% større ydelse med frisk luft
Frisk luft giver større effektivitet i arbejdet. Det har du sikkert hørt før, men nu er der faktisk også ført bevis for at det er rigtigt. En større undersøgelse foretaget af DTU viste, at en gruppe testpersoners arbejdsindsats blev øget med 6%, når forskerne med et ventilationsanlæg sendte frisk luft ind i laboratoriet. I et tilsvarende forsøg på en virkelig arbejdsplads præsterede medarbejderne hele 10% mere arbejde, når lokalernes indhold af frisk luft blev tredoblet.
Tjen en månedsløn pr. medarbejder
Kort tilbagebetalingstid
Prisen for, at få et velfungerende ventilationsanlæg med varmegenvinding afhænger af dine kontorlokalers størrelse og indretning, men med din fortjeneste på medarbejdernes øgede effektivitet er tilbagebetalingstiden ganske kort. Få en konkret beregning af de økonomiske fordele inkl. drift af anlægget hos din Comfort Installatør.
Kroppens termostat
Temperaturen på arbejdspladsen skal passe til akti viteten. Sved på panden er tegn på at kroppens termostat har startet nedkøling af kroppen. Det er også et tegn på at temperaturen i lokalet er for høj, og hvis kroppen ikke længere kan klare nedkølingen, bliver du utilpas, og din arbejdsevne nedsættes.
Tag det køligt
På en varm sommerdag nytter det ikke at trække gardinerne for og åbne vinduerne på kontoret. Den ubehagelige varme skyldes nemlig først og fremmest en høj luftfugtighed både indenfor og udenfor. Det eneste der effektivt kan ændre de drivhuslignende kontorlokaler, til dejlige tempererede omgivelser, er et køleanlæg. Et godt køleanlæg sørger for både at affugte og køle luften, så kontoret fyldes med kølig og tør luft.
Byd alle årstider velkommen
Mens kølig tør luft giver et behageligt indeklima i sommerhalvåret, forholder det sig helt anderledes om vinteren. Her har du i stedet brug for et ventilationsanlæg med varmegenvinding, som sender lunt og frisk luft ind i kontoret dagen igennem. Heldigvis tilbyder Comfort Installatøren en komplet løsning, der tager højde for alle årstider, med et kombineret køle- og ventilationsanlæg.
Styr på indeklimaet
Et gennemtænkt klimaanlæg er styret af medarbejdernes behov. Om dagen hvor mange personer arbejder på kontoret udskiftes luften 3 - 4 gange i timen, mens ventilationsanlægget automatisk skruer ned i aftentimerne, hvor det kun er mødelokalerne der er i brug. Efter at have været slukket hele natten, tændes ventilationen automatisk næste morgen ved arbejdstidens begyndelse. Styringen giver et optimalt og driftsøkonomisk luftskifte og et godt indeklima.
Ka’ du li’ lugten i bageriet?
Serverrummet holdes naturligvis ventileret, tempereret og støvfrit. Firmaets menneskelige ressourcer bør ikke behandles dårligere, medarbejderne fungerer også bedst når indeklimaet er i orden. Dårlig luft går ud over koncentrationsevne og præstationer.
Dårlig luft er en dårlig vane
Vi mennesker er rigtigt gode til at tilpasse os. Derfor oplever vi ikke umiddelbart en forringet luftkvalitet, medmindre det drejer sig om røg eller lignende. Typisk vænner vi os gradvist til en stadig dårligere luft, og selvom vi føler utilpashed og hovedpine, er det sjældent at vi forbinder det med dårlig luft. Resultatet er, at dine medarbejdere ikke trives, har fl ere sygedage, samt at du aldrig opdager deres reelle potentiale, effektivitet og arbejdsevne.
Frisk luft på virksomheden
I produktionsafsnit skyldes dårlig luft ofte mangelfuld ventilation i forbindelse med udvikling af dårlig luft. Selvom der i de berørte områder og lokaler er installeret udsugning mv., er luften dårlig i f.eks. tilstødende arealer og rum. Det kan forbedres væsentligt, hvis du får installeret et fl eksibelt ventilationsanlæg, som sørger for at luften udskiftes med frisk luft 3 - 4 gange i timen i arbejdstiden. I produktions- og lagerlokaler, hvor der er behov for en fast lugtfugtighed, kan ventilationsanlægget kombineres med et befugtningsanlæg.
Kvit hovedpinen
I kontorlokaler, hvor der arbejder mange personer, uden ordentligt ventilation opstår der i løbet af dagen tit problemer med dårlig luft. Mange medarbejdere vil klage over, at de føler sig utilpasse, tunge i hovedet og sløje. Udluftning ved at åbne vinduerne er sjældent en god løsning, da det kan give gener med træk - ikke mindst om vinteren. Derimod vil et veldimensioneret ventilationsanlæg evt. med køling, sørge for at dine medarbejdere på kontoret er klar til en koncentreret og aktiv indsats hele dagen.