Når du ser lyset
”Lys over land! I forklarelsens lys! Kaste lys over en sag. I rampelyset”. Vi har mange sproglige udtryk for hvor stor betydning lyset egentlig har for vores opfattelse af omverdenen og vores mulighed for at reagere rationelt på den. Der kan ikke være to meninger om at et godt arbejdslys er afgørende for arbejdets kvalitet.
Lys på den gode arbejdsstilling
Hvis du eller dine medarbejdere ofte har hovedpine, muskelspændinger og infi ltrationer i nakken og skuldrene, kan det skyldes dårligt lys på kontoret. Dårligt lys fører nemlig til forkerte arbejdsstillinger, og det giver
symptomer som muskelspændinger, hovedpine mv.
God belysning på kontoret har:
• Mest lys på skrivebordet og tastaturet.
• Mindre lys på computerskærmen.
• Mindst lys som baggrundsbelysning i lokalet.
Den rigtige løsning er en kombination af direkte- og indirekte belysning, uden refl eksioner i computerskærmene, og hvor der er taget højde for lysindfald fra vinduer. Det letteste er nok at spørge en Comfort Installatør, han ved alt om hvordan du får et godt arbejdslys på kontoret.
Lys i røg og damp
80% af vores sanseindtryk kommer gennem øjet, derfor er det vigtigt med et godt lys overalt, hvor der skal udføres en indsats. Især i produktionslokaler, hvor der kan være både røg, varme, støv, damp og kulde, stilles der store krav til armaturernes drift og holdbarhed. Comfort Installatøren kan tilbyde både rådgivning og installation af den helt rigtige løsning i din virksomhed. Lys med sikkerhed Har din virksomhed et belysningsanlæg, der både fungerer godt og overholder alle regler? Specielt på arbejdspladser inden for industri, byggeri, lager og distribution kan arbejdsulykker blive konsekvensen af dårligt lys. Ifølge lovgivningen skal der være etableret en velfungerende nød - og fl ugtvejsbelysning, der sikrer at medarbejderne hurtigt kan forlade lokalerne ved brandulykker, strømafbrydelse mv. Det er indehaverens ansvar at forholdene er i orden. Er du i tvivl, så lad Comfort Installatøren foretage et sikkerhedstjek.
Intelligent belysning
Med elektronisk styring kan de samme lysarmaturer give mange forskellige lyssætninger. I mødelokalet kan du f.eks. skifte mellem fuld belysning når der er papirer på bordet, en let dæmpet belysning til mere uformelle drøftelser og en yderligere lysdæmpning når der køres præsentationer via projektoren.
Styr på lyset
Tændt eller slukket? Så enkelt har det været i årtier, men med de nye styrings- og dæmpningsteknologier kan lyset tilpasses dine behov i stedet. Om dagen hvor lysindfaldet fra vinduerne er stort, kan belysningen dæmpes tilsvarende, mens lyset fra armaturerne øges, når det bliver mørkt i aftentimerne. Lysstyringen kan foregå helt automatisk, og lyset kan oven i købet tændes og slukkes automatisk, afhængig af om der er personer i lokalet. En gennemtænkt lysstyring opleves omtrent som, at have automatgear i bilen. Efter et par dage tænker du aldrig mere på lyset, undtagen hvis du kommer ind i en bygning uden lysstyring!
Styr på energiforbruget
Hvor ofte har du ikke oplevet, at komme ind i et lokale med fuldt blus på lyset og ikke en sjæl i nærheden. Tomrums - eller tomgangslys koster rigtig mange penge på elregningen hos de fl este danske virksomheder. Der kan derfor spares store beløb ved at få lysstyring med lysfølere og bevægelsesmeldere. Hvis du kombinerer det med en udskiftning af gamle energikrævende armaturer med nye højeffektive armaturer kan der virkelig spares omkostninger i dagligdagen. En tilbagebetalingstid på kun 2 - 3 år er ikke usædvanlig.
Styr på fremtiden
Du kan opnå en god lysstyring med mange forskellige systemer, men her er det vigtigt at tænke lidt længere frem, fordi der er stor forskel på de forskellige systemers fleksibilitet. Hvad får du brug for og hvad kræver udviklingen? I nogle systemer kan du flytte skillevægge, og samtidig ændre belysningsanlæggets funktioner, uden
at skulle ændre i den fysiske installation med kontakter. De mest omfattende løsninger kan foruden, at styre lys
også styre ventilation, varme, køling, og persienner mv. Tag en snak med Comfort Installatøren, der både kan rådgive og klare installationerne.
Lys skaber stemning
Lys er det mest effektive middel til at skabe den ønskede stemning i et lokale. Teatrene har brugt teknikken i generationer, og du oplever ikke en koncert uden et større lysshow. Du kan også udnytte lysets stemninger
i din virksomhed. Til at skabe trivsel på kontoret og i kantinen. Til at skabe særlige effekter i
show roomet. Eller til at understrege firmaets image med facadebelysning og lys i foyeren.
Tag godt imod
Det første indtryk er ofte det der bliver husket, og det betyder at din udendørsbelysning er en del af virksomhedens samlede præsentation over for gæster - og måske kommende samarbejdspartnere. En ny eksteriørbelysning med moderne ”lygter” sender et stærkt signal, og så har de oven i købet stor holdbarhed, lavt energiforbrug og giver et godt lys - naturligvis afhængig af den valgte belysning og lyskilde.
Lys er dekoration
Designbelysninger skabt af kendte arkitekter og formgivere har igennem mange år været anvendt som imageskabende
og dekorativ belysning. Men med nye belysningsløsninger, som fi berlys og diodelys - LED, er der opstået helt nye muligheder for, at du kan få din egen unikke belysning i receptionen, nedfældet i en udendørs trappe eller monteret i kontorets reol. Fælles for de nye belysningstyper er, at de kan installeres stort set overalt, har lang holdbarhed og et lavt energiforbrug. De skaber stor opmærksomhed og signalerer innovation og god smag.
Lys på medarbejderne
Virksomhedens vigtigste ressource er ofte medarbejderne. Det er deres daglige indsats og engagement, der skaber dynamik og udvikling, men har du sat spot på medarbejderne med et godt og fl ot lys i dagligdagen? Både design og lysteknik er forenet i moderne lys, der kan løfte såvel stemning som udtryk på kontoret og henover skrivebordet.